Jens Kristian Laustsen Hansen [1273]
- Født: 19 Nov. 1905, Sejlflod Kær, Sejlflod Sogn, Aalborg Amt
- Dåb: 28 Jan. 1906, Sejlflod Kirke
- Vielse (1): Dagmar Mikkelsen [1291] 15 Maj 1932 i Hurup Kirke
- Død: ukendt dato, Ukendt Sted
- Begravet: ukendt dato, Ukendt Sted
Notater:
1930 bor Jens Chr ikke derhjemme mere.
Dåbsnotater:
Døbt af sognepræsten Faddere: Barnets moder, gårdmand Niels Laustsen og hustru Margrethe, N. Kongerslev Kær, husmand Kristian Pedersen, Sejlflod Kær og barnets fader.
Om Jens:
• Folketælling, 1 Feb. 1906, Sejlflod By og Sogn, Aalborg Amt. 376 Jens er næsten nyfødt og er hjemme hos forældrene.
• Folketælling, 1 Feb. 1911, Storvorde By og Sogn, Aalborg Amt. 346 Familien er nu flyttet fra Nørre Kongerslev Kær til Storvorde Mark og Jens Chr. bor hjemme hos familien med 2 yngre søskende.
• Folketælling, 1 Feb. 1916, Storvorde By og Sogn, Aalborg Amt. 377 Familien består nu af forældrene og 5 børn, som alle bor hjemme.
• Konfirmation: Af sognepræsten, 11 Apr. 1920, Storvorde kirke.
• Folketælling, 1 Feb. 1921, Storvorde By og Sogn, Aalborg Amt. 165 Hele familien er stadig samlet derhjemme.
• Folketælling, 5 Nov. 1925, Storvorde By og Sogn, Aalborg Amt. 378 Jens Kristian, der nu er murersvend, er på Teknisk Skole i Aalborg.Han bor derhjemme sammen med Kirstine, Ella og Marie. De er alle 4 ugifte.
Jens blev gift med Dagmar Mikkelsen [1291] [MRIN: 353] 15 Maj 1932 i Hurup Kirke. (Dagmar Mikkelsen [1291] blev født 6 Feb. 1911 i Poul Paghsgade 7, Vor Frelser Sogn, Aalborg Amt, dåb 4 Jun. 1911 i Poul Paghsgade 7, Vor Frelser Sogn, Aalborg Amt, døde ukendt dato i Ukendt Sted og blev begravet ukendt dato i Ukendt Sted.)
Om Jens og Dagmar:
• Attest fra sognefoged, 30 Apr. 1932, Als nordre Sognefogeddistrikt.
• Lysning bestilt, 30 Apr. 1932, Als sogn, Aalborg Amt.
• Lysning, 1 Maj 1932, Hurup Kirke. af sognepræsten.
• Lysningsattest: Tilstilet den off. myndighed, 2 Maj 1932, Als sogn, Aalborg Amt.
• Bryllupssang, 15 Maj 1932, Hurup, Als Sogn, Aalborg Amt. Mel.: Fra Tyskland uddrog en flok Spillemænd.
Fra Storvorde drog der en lille Dreng, til Gunderup satte han Kursen hen, hos Vandborg der ville han være elev, med Tiden han Murersvend også blev. I læretiden han faryed` omkring, det gik jo altid med Hiv og Sving. Tralala osv.
På Gultentorp bygged` han næsten et slot ja, I kan li` stole på det var flot, og en Transformator i Mou han begik, i Snestorm han vaded` derud så kvik. En kirkr brækked` han næsten ned og mured den op med behændighed.
Derefter på Skole i Aalborg han gik, til arbejdet her var han også hvik; Fysik og kemi var for ham som en leg, und Deutsch han sprækked` - det raged` ham ej, om andre røg cigar eller ej, når blot han havde sin pibe med.
Da skolen var endt, gik han ud på visit og spurgte hos Mestrene nok så blidt, om de skulle bruge en Murersvend, hos dem er der ofte et voldsomt rend; men Hansen fik hos en et job, han aned nok, at han var en knob.
I Østbyen byggede han et hus, af håndstrøgne sten, lidt cement og grus. Med første etage der gik det så godt; men resten - nej, der gik det meget småt; for skrås over vejen der fik han jo kig på Dagmar, hans elskede lille strik.
Og så gik det løs med visit og besøg, til frokost han tværs over vejen røg, han smilte og kigged` og hopped` og lo, Forelskelsen havde duperet de to. Til middagssøvn blev der aldrig tid, sin Dagmar han passed` med voldsom flid.
En dag rejste Hansen til København; for Dagmar var det et frygteligt Savn, hun sov ikke roligt den hele nat, når ej der var brev fra den lille skat. og Hansen sad og keded` sig Gid pokker havde den lange vej!
Til Radio Hansen han er en knag, han roder i æteren nat og dag. Fra Oslo han snapper lidt god musik og kaster til Dagmar et kærligt blik; de lytted` til en brudevals, og armen slog han om hendes hals.
Og nu skal de giftes og så sættes bo og have det rigtigt med fred og ro. I Astrup begynder de med en butik og handler med knapper og fin elastik med stoffer, trøjer og strømpebånd og handsker som passer til hver en hånd.
Når mutter skal passe den lille butik ja, så er det vist nok en gammel skik, at fatter skal vaske og bage - med mer`- og hovedrent gøre og gulv ferniser` I fritiden skal han vær` murersvend, der bliver for ham et farligt rend.
Og så vil vi ønske, det går jer godt! I klarer nok tingene rigtig flot. Når Hansen kan mure, og Dagmar kan sy, I klarer jeg nok i den fremmede by. Til Lykke da, og et HURRA fra hele forsamlingen her skal i ha`!!! D.
Parnotater:
Ved vielsen er Jens ungkarl og murersvend af Storvorde, og Dagmar er ungpige og husassistent i Als Sogn. Forlovere: Partikulier Jens Christian Mikkelsen ( brudens farfar) og brudens fader: Viet af sognepræsten. ------------------------------ Får ingen børn i Storvorde frem til 1939. Der er ingen børn i Vor Frelser Sogn til 1938 og ingen børn i Budolfi sogn før 1943. 1938 bor Jens Chr. Korsgade 29, Aalborg. 1940 bor Jens Chr. også Korsgade 29, Aalborg
|