Karl Frederik Møller Eriksen [2]
- Født: 18 Jan. 1918, Bælum By og Sogn, Aalborg Amt
- Dåb: 24 Feb. 1918, Bælum Kirke
- Vielse (1): Anna Melgaard Thomsen [1] 2 Nov. 1944 i Bælum Kirke
- Død: 10 Jul. 2005, "Plejehjemmet", Møllevangen 45, Bælum By og Sogn, Aalborg Amt at age 87 1
- Bisat: 15 Jul. 2005, Bælum Kirke 1
Dødsårsag: "Alderdom" hjertesvigt..1
Notater:
Fortællinger af Karl til datteren Else: "Er født i "Pothuset" Skovhusevej i Bælum. Flyttede senere til "Fredenshjem", hvornår? Gik i skole i Bælum hos lærer Mølgaard ca. 2 dage om ugen. Et par somre gik han i skole i Ingstrup, da han så boede hos den familie, som havde hans lillesøster Elise i pleje. Han har ofte fortalt hvor glad han var for at være hos hendes plejeforældre. Alligevel længtes han ofte hjem, selvom - som han sagde - hans stedmoder ikke var god ved ham. Han skulle hjælpe til derhjemme og tjente også andre steder, fik dog aldrig løn, men fik maden, dog var den ikke altid lige god. Oplyser at han fik nye konfirmationsbukser fra en han tjente hos, men da han var blevet konfirmeret blev de syet om af stedmoderen til en af hans halvbrødre." "Moderen blev pludselig dårlig en eftermiddag, da hun var ved at give lille Elise mad. Døde om aftenen." Senere var Karl tjenestekarl på forskellige gårde, kørte brød - med heste - for bageren i Bælum i en periode. Kørte træ i skovene i Solbjerg også med heste, havde bl. andet en hest som hed Freja, den havde han også efter jeg blev født. Blev hjemsendt fra Viborg til Halvrimmen.
Dåbsnotater:
Af sognepræsten. Faddere: Husejer Anders Jensen og hustru Karoline Larsen, maler Christian Christensens hustru Elisabeth Magnussen, alle af Bælum, gårdejer Jørgen Eriksen og bolsmand Christen Christensen begge af Bælum Mark.
Om Karl:
• Folketælling, 1 Feb. 1921, Bælum, Aalborg Amt. 10 Karl bor hjemme hos forældrene sammen med sine 2 brødre. Matr 4b
• Folketælling, 5 Nov. 1925, Bælum, Aalborg Amt. 11 Karl bor stadig på samme adresse hjemme hos forældrene. Hans 2 brødre er der også og så har de fået en lillesøster Anna.
• Folketælling, 10 Nov. 1930, Bælum, Aalborg Amt. 12 Karl bor hjemme hos faderen og dennes nye hustru. Faderen er landmand og bor matr. nr 4b. De er 3 søskende hjemme af første ægteskab - Karl, Arne og Anna og så har de fået en lillesøster Inger.
• Konfirmation: Af sognepræsten, 3 Apr. 1932, Bælum Kirke. Ved konfirmationer bor Karl hjemme hos faderen og sin stedmoder.
• Beskæftigelse: Chauffør, Nørresundby Tømmerhandel, 1956, Nørresundby. 1
• Urnenedsættelse, 28 Jul. 2005, Nørresundby Kirkegård og Sogn, Aalborg Amt. 1
Karl blev gift med Anna Melgaard Thomsen [1] [MRIN: 2], datter af Husmand og brødkusk Marius Thomsen [4] og Husmandskone Mariane Jensine Jensen Melgaard [3], 2 Nov. 1944 i Bælum Kirke. (Anna Melgaard Thomsen [1] blev født 23 Jun. 1925 i Solbjerg St. Solbjerg Sogn, Aalborg Amt, dåb 19 Jul. 1925 i Solbjerg Kirke, døde 9 Apr. 1992 i Lille Borgergade 16, Nørresundby by og sogn, Aalborg Amt 1 og blev bisat 14 Apr. 1992 i Nørresundby Kirke. 1.). Årsagen til hendes død var Kræft i bugspytkirtlen.1
Om Karl og Anna:
• Lysning bestilt, 14 Okt. 1944, Solbjerg Kirke. Lysning foretaget i Solbjerg Kirke d 15 okt 1944. Meddelelse om lysningens foretagelse tilstilet den borgerlige myndighed d. 16 okt 1944. Attest om, at bevislighederne er i orden: Sognepræsten for Solbjerg Sogn 13 okt 1944.
• Bryllup: Sang ved bryllup, 2 Nov. 1944, Solbjerg, Aalborg Amt. 1 Melodi.: Alperosen. "Bette Anna" var en herlig Pige, hun kom tit en Smut herop til os, naar hun paa Halvtredsøres-Cyklen stige, kan I tro, at det gik rigtig los.
Julen det var altid Annas bedste, paa den Tid hun altid var saa spændt, "Juleaften skal vi rigtig feste, og vi skal have Juletræet tændt".
Annas Barndomsdage var saa korte, tidlig maate hun jo hjælpe til, i hendes Hjem, der er saa fin en Orden, dette Hjem hun altid mindes vil.
Anna hun har altid været flittig, hun Kjole sy og Trøje strikke kan, hun kan lave dejlig Mad til Middag, og saa stille det saa herlig an.
Saa engang hun skulde have Ferie, og på Cykel Ferien nyde vil med en Veninde tog hun saa til Tjele, og Karl han skulde følge dem paa Vej.
Far og Mor jo ej det maatte vide, men da de tæt omkring ved Korup kom, straks de Karl fik puttet til en Side, for Annas Far i møde med dem kom.
Karl han er i Sindet meget rolig, men til et Bal han dog en Næve fik, han var maaske den Aften mere modig, han lidt for meget af det "Vaade" fik.
Men Mariane fik jo det opdaget, at det var Karl, som Anna hun ku` li`, det var midt i Som`rens varme Dage, pludselig var de forlovede.
Nu vi sidder og os rigtig hygge her ved eders gode Bryllupsbord, vi ønsker jer saa hjertelig til Lykke, ogsaa til I to Par, Far og Mor. H.
• Bryllup: Sang ved bryllup, 2 Nov. 1944, Solbjerg, Aalborg Amt. 1 Mel.: Jeg er Havren I, som samlet er til denne Fest, hyld vort Brudepar som i kan bedst, syng for Karl og Anna her en Sang, som jeg haaber ej dem synes lang.
Karl i Bælum-Solbjerg kørte om denne Egn han syntes godt dog om, her han byggede sit Drømmeslot og vi ser det lykkedes ham godt.
Karl til Solberg slog et lille Sving kørte der med Brød og andre Ting, alt imens han tænkte, nu som saa mon de andre lader hende gaa.
Anna led af Hjertebanken naar, Vognen her fra Bælum-Bager kom hun til Antons hurtig iled hen for at hilse paa sin egen Ven.
Anna fik saa tit og mangen Gang af sin Moder en Formaning lang, vær forsigtig pas nu rigyig paa, naar du ud til Bal og Fester gaa.
Anna har saa travlt nu Dagen lang men det gaar med Liv og Lyst og Sang, der skal syes, der skal fikses op. Karl han sier: "Min Anna er en Knop".
Vi jer ønsker mange gode Aar, blir ej altid lyse jeres Kaar. to der sammen deler ondt og godt, kan af Storme klare Skuden flot.
Byg paa Klippen, saa at huset staar, selv naar Regn og Storm imod det slaar. Bed at ogsaa han vil sige jer, som tog Del i Kanas Brudefærd.
• Vielse, 2 Nov. 1944, Bælum Kirke. Ved vielsen er Karl ungkarl og arbejdsmand i Solbjerg og Anna er pige og husassistent i Solbjerg Forlovere: Brodgommens og Brudend fædre. Bliver viet af Sognepræsten.
• Bopæl, 1945-1948, Savværksvej 5, Bælum By og Sogn, Aalborg Amt. 5 Dette var stedet hvor Anna og Karl havde deres første hjem. De boede på 1. sal. Hvor længe er uvidst, men Kaj Eriksen er født på Savværket d. 21 oktober 1947. På et tidspunkt var der brand på savværket, mens de boede der.
• Bopæl, Ca. 1948-1952, Skovhusevej 20, Bælum By og Sogn, Aalborg Amt. Der findes ikke indtil videre et godt billede af huset fra dette tidspunkt, men findes i et oversigtsbillede. Jeg tror ikke vi havde råd til at bo på Skovhusevej, da min far fik en sprængt blindtarm og var syg rigtig længe. Han havde på dette tidspunkt sin egen lastbil og da han på grund af sygdom ikke selv kunne køre, havde han hjælp af en mand der hed Arthur. Han var meget trofast, men alligevel skulle han have løn. Mor tjente lidt penge ved at sy lidt tøj til andre. Hun lavede også selv alt vores tøj. Indretning af stuen vises på billeder, hvor Else (mig) og Kaj er fotograferet.
• Bopæl, 1952, Havevej 4, Bælum By og Sogn, Aalborg Amt. 6 Efter Skovhusevej 20 blev solgt lejede vi Havevej 4 i Bælum. Det var også en lille bungalow. Den lignede meget det vi kom fra. Jeg (Else) mener ikke vi boede der så mange måneder for sept 1952 var vi flyttet ned ved siden af mejeriet. Se hvorfor senere. På Havevej boede vi nabo til en gammel mand som hed Peter Rasmussen. I folketælling 1940 er han gartner og født 1868, så han var en ældre mand. Jeg var inde hos ham nogle gange for at snakke med ham. Jeg erindrer ham som en rar gammel mand.
• Bopæl, Ca. 1952-1953, Højvangsvej 2, Bælum By og Sogn, Aalborg Amt. 7 Nu er vi så flyttet til Huset ved Mejeriet. Det fungerede som sådan dengang. Årsagen til at jeg husker at vi boede der i september 1952 er følgende: Vi havde denne sommer været en tur på Sjælland og besøgt min mors kusine Kristine og hendes mand Aron. Den 10 sept 1952 blev deres ældste søn - Søren 13 år - dræbt ved en trafikulykke på vejen mellem Ringsted og Næstved. Jeg kan huske at min mor tog telefonen og fik denne besked. Vi var alle chokerede. Se rin nr. 75. På næste billede står jeg og min bror med min fine nye dukke. Min mormor Mariane J. J. født Melgaard havde strikket den fine grønne kjole.
• Bopæl, 1953-1956, Nygade 9, Bælum By og Sogn, Aalborg Amt. 8 På et tidspunkt mellem 1953 og begyndelsen af 1954 flyttede vi til Kristence Laursen, som boede på 1. sal i den bolig, der i dag hedder Nygade 9. Vi fik hele stuelejligheden bort set fra den fine gang, som førte op til hendes lejlighed. Der var toilet i et muret udhus i gården. Stence havde toilet på 1. sal. Pludselig havde vi både dagligstue og fin stue. Jeg mener dog ikke vi benyttede den fine stue så meget. Jeg fik vist også min egen seng på dette tidspunkt. Undertiden besøgte vi Stence, som vi kaldte hende, hun lærte os at spille æsel. Hendes søn - Anders - opholdt sig på dette tidspunkt på Grønland. Senere kom mine forældre en del sammen med ham. Han var enlig og havde næsten ingen familie. I perioden hos Stence levede mine forældre af fars vognmandsforretning og så syede mor lidt for andre. Vognmandsforretningen bestod af en lastbil, som dog i et årstid blev suppleret med en bil mere, som Arthur kørte. Min bror Kaj fortæller at han mener at huske at far kørte vand for kommunen. Endvidere kørte han tit med kister til kirken ved begravelser. Den ene bil kunne køre så langsomt at folk kunne gå efter den. Jeg erindrer at bilen blev fint pyntet med gran og oftest kørte man jo fra hjemmet til kirken. En periode hentede han også mælk hos landmændene og kørte den til mejeriet. Endvidere havde han "løst" arbejde at køre med. Det gav ikke de store beløb. Der var flere vognmænd i Bælum, Bl.a. hans far med 2 biler og 2 brødre. De var ikke altid lige gode ved hinanden. Det fortælles og jeg erindrer det også lidt: Far havde købt nogle juletræer og han og Arthur begav sig ved juletid til Aarhus i lastbil for at sælge dem. Denne vinter var isvinteren 1955/1956 så vejret var dårligt og de kom sendt til Aarhus og fik slet ikke solgt et eneste juletræ. Vi boede hos Stence indtil far (Karl Eriksen) fik job på Nørresundby Tømmerhandel som chauffør. Jeg mener det var 1956. Måske i slutningen af året. Vi troede sikkert, at vi hurtigt kunne få en lejlighed, men ak det var vanskeligere end vi troede.
• Bopæl, 1956-1957, Elmevej 1, Bælum By og Sogn, Aalborg Amt. 1 Jeg begynder i 5. klasse april 1956. Så vi flytter til Solbjerg hos mine bedsteforældre nogle måneder. Jeg kan huske at jeg enten cyklede eller tog bussen til Bælum hver dag, da jeg ikke ville skifte til Solbjerg skole. Herefter lejede vi et hus igen i Bælum. Det lå på det sted, der i dag hedder Elmevej 1. Der boede vi, til vi flyttede til Nørresundby, måske i starten af 1957.
• Bopæl, 1957, Galstersgade 4, Nørresundby. 9 I begyndelsen af 1957 flyttede vi til Nørresundby. Vi boede Galstersgade 4. Vores lejemål indeholdt stue og køkken i stueetagen med indgang fra Galstersgade. På 1. sal havde vi et lille soveværelse med skråvæg, der sov vi alle. I boligen var der yderligere 2 lejemål. Vi 3 familier delte toilet på 1. sal. Ejeren af huset boede i stueetagen. Mine forældre og de 2 andre familier der boede til leje blev meget gode venner efter denne tid. Dette forår blev jeg syg hos mine bedsteforældre og blev opereret for sprængt blindtarm. Var indlagt i 4 uger. Jeg husker også det var dette år vi fik meddelelse om at min farbror Jørgen pludselig var død, mens han arbejdede på Aalborg Værft. Så en dag fortalte vores far - Karl, at han havde haft en drøm om en anden lejlighed, og d.1 december 1957 flyttede vi til det, der i dag hedder Lille Borgergade 16, Nørresundby.
• Bopæl, 1 Dec. 1957, Lille Borgergade 16, Nørresundby by og sogn, Aalborg Amt.
|