Johanne Marie Jensdatter [228]

  Dåbsnotater:

Faddere: Gårdmand Christen Christensen og hustru fra Storvorde, gårdmand Jens Smed og datter Marie og gårdmand Søren Slott af Skibsted.

  Dødsnotater:

Johanne dør 2 mdr efter Johans fødsel 39 år gammel.
Hun dør som Niels Christian Sørensens kone i Storvorde.

  Begravelsesnotater:

Johanne begraves samme dag som Johan døbes.

  Om :

• Folketælling, 1 Feb. 1840, Skibstedbrov. Skibsted by og sogn, Aalborg amt. ²⁸⁶ Johanne bor hjemme hos forældrene i Skibsted sammen med en storesøster.

• Folketælling, 1 Feb. 1845, Clv. 5. Storvorde by og sogn, Aalborg amt. ⁵⁸² Johanne bor som plejebarn hos sin morfar og dennes hustru.

• Folketælling, 1 Feb. 1850, Clv. 5. Storvorde by og sogn, Aalborg amt. ⁵⁸³ Johanne bor stadig hos bedstefaderen sammen med dennes hustru Maren Jensdatter.

• Konfirmation, 23 Apr. 1854, Storvorde kirke. Ved konfirmationen bor Johanne hos bedstefaderen gårdfæster Christen Christensen i Storvorde. Kundskaber - ret god, opførdsel - mg.
Vacc. for Kopper 9 juni af Distrl. Petersen i Hobro.

• Folketælling, 1 Feb. 1855, Clv. 5. Storvorde by og sogn, Aalborg amt. ⁵⁸⁴ Johanne bor fortsat i Storvorde sammen med bedstefar og dennes kone.

• Folketælling, 1 Feb. 1860, Clv. 5. Storvorde by og sogn, Aalborg amt. ³⁹⁶ Bedstefaderen er død, men Johanne bor hjemme hos plejemoderen på gården i Storvorde.

Johanne blev gift med Gårdejer Niels Christian Sørensen [481] [MRIN: 56], søn af Søren Mikkelsen [338] og Maren Jensdatter [339], 5 Nov. 1867 i Storvorde kirke. (Gårdejer Niels Christian Sørensen [481] blev født 5 Nov. 1840 i Kath.v. 7. Storvorde by og sogn, Aalborg amt, dåb 1 Jan. 1841 i Storvorde kirke, døde 26 Maj 1906 i Vesterm.v. 36. Storvorde by og sogn, Aalborg amt. og blev begravet 31 Maj 1906 i Storvorde Sogns Kirkegård, Aalborg Amt.)

  Om Niels og Johanne:

• Gårdhistorie, 1811-1900, Clv. 5. Storvorde by og sogn, Aalborg amt. ⁵⁸⁵ Vestergård i 1800-tallet.
Den 26. april 1811 døde sognefoged Christen Christensens Søndergaards hustru Else Sørensdatter.53 Christen Christensen giftede sig derefter allerede den 30. juni samme år med Maren Jensdatter efter at Christen Christensen havde fået attest på at skiftet efter Else Sørensdatter var afsluttet.54 Skiftet var ret omfattende. Vi får her bla. a. oplyst hvad familien var ejer af på det tidspunkt af indbo, dyr etc.55
Ved den ny matrikulering i 1844 blev Vestergårds samlede hartkorn nedsat fra 8,1,3,2 og til 5,2,0,2 3/4. Gården var dog stadig den største i byen.56
Ud over de tre tjenestefolk som var ansat på gården op gennem 1800-tallet havde man også fra starten af 1840 -erne fået en plejedatter.57 Hun hed Johanne Marie Jensen og var født i Skibsted sogn i 1739.58 Hendes forældre var gårdmand Jens Nielsen Vestergaard og Kirsten Christensdatter. Parret var blevet gift i Storvorde i 1835 og Kirsten var datter af Christen Christensen, der på det tidspunkt var lægdsmand.59 Johanne Marie var derfor ikke bare plejebarn hos Christen Christensen, men også hans barnebarn.
Christen Christensen Søndergaard døde i 1857 i Storvorde.60 Ved hans død nævnes det, "at han var dekoreret med en medaljon den 2. april 1801" Hans enke Maren Jensdatter døde først i 1882, 91 år.61 Hun stod efter mandens død for Vestergårds videre drift.62 Hun ansatte dog en avlskarl på gården, ca. 1865, ved navn Niels Christian Sørensen, født 1840.63 Han var søn af Søren Mikkelsen og hustru Maren Jensdatter. Forældrene ejede matrikel nr. 10 i Storvorde. Den 5. november 1867 blev han gift med Johanne Marie Jensdatter64 og allerede den 1. januar 1868 fik parret datteren Maren.65 Niels Christian Sørensen blev derefter bestyrer af Vestergård66 og i 1870 købte han ejendommen. Nogle år senere blev han så også sognefoged ligesom hans hustrus morfar også havde været.67 Gården kaldes nu Christensminde, vel efter Christen Christensen. Parret fik ialt 7 børn hvoraf den yngste Johan Marius Nielsen blev født den 27. januar 1879.68 Godt 3 måneder senere døde Johanne Marie Jensdatter.69 Niels Christian Sørensen levede derefter som enkemand nogle år inden han i 1884 giftede sig igen med Maren Jeppesdatter.70 Hun var da 32 år og enke efter Jens Christian Jensen i Storvorde. Parret blev imidlertid skilt ved bevilling af 12. juni 1888. Han fik lov til at indgå nyt ægteskab den 1. april 1892 og han blev gift den. 9. april med husholderske Dorthea Kirstine Nielsen.71 Hun var født i Gunderup sogn den 27. marts 1856 og var datter af husmand og smed Niels Christian Poulsen og hustru Maren Jensdatter. Med sin ny kone fik Niels Christian Sørensen yderligere to børn.72 Han drev derefter Vestergården frem til sin død,73 den 26. maj 1906.74 og derefter blev Vestergård udstykket. En af de udstykkede parceller var matrikel nr. 16 d, Vestermarksvej 36, hvor Niels Christian Sørensen allerede tidlige havde flyttet gården hen i følge sønnen Johan M. Nielsen. Han fortæller således om sit hjem på dialekt udgivet i Bogen om Himmerland:
"Mit hjem var en gård på 88 tønder land og fæstet fra Klarupgård, men blev købt 1870. Min fader flyttede den ud i 1873, (Vestermarksvej 36) da byggede han stuehus og lade, og -74 da byggede han bedre fløjhuse. Stuehuset der lå mod syd, ud til landevejen, og en jævn stor have foran. Det var rålingen (stuehuset), der var den store stue og en lille stue og en folkestue og et soverkammer, gæstekammer og gang og køkken, spisekammer, bryggers, saltkælder og mælkekælder. Loftet blev jo brugt til korn.
I storstuen var der tre klædeskabe, kan jeg huske, og 3-4 kister, klædekiste. De vævede jo, der blev lavet sengetøj til pigerne, de kister de blev jo fyldt. De kom fra hjemmet, så fik de jo et skab og en kiste med tøj i. Jeg kan huske en gang, der var konfirmation, da dansede de i storstuen. Så blev der ryddet ud.
Så bitterstue. Den kaldte vi min gammelmoders (bedstemoders, her nok Maren Jensdatters logi) stue det første jeg kan huske. Men da hun døde, så blev der pyntet op. Vi fik et bord og en hængelampe, fire stole og pæne skilderier på væggene.
Så folkestuen. Der var jo gammeldags bilæggerkakkelovn, og der stod en stol ved hver side. Og så var der jo henad vinduerne, der var et langt bord og en inderbænk og en yderbænk, når det var fyldt, så kunne der vel være en snes mennerske, sådan tæt ved.
Og køkkenet, ja der var et komfur og et bord henad mod vinduet og et skab og underbord. Ja, så var der jo en klokke, det var ingen bornholmer, men den kunne da gå i otte dage.
Jeg kan huske vi havde stentallerkener, men da så de gik til, så fik vi så et porcelænsfad. Vi kunne ikke være om et fad, der var to fade på bordet. Ja, vi spiste af fade, men når vi fik kartofler og flæsk, så havde vi en tallerken. Først kan jeg huske, da pillede vi kartoflerne selv. Knive og gafler og skeer, vi brugte at spise med, de var i bordskuffen inde i stuen.
I bryggerset der var en spandebænk og en, vi kaldte for strippebænk. Da brugte de stripper til at malke i, da var spande ikke almindelige.
Så var der saltkælderen. Jo der stod et par saltkar, og der var en sandkrog, der var indrammet med fjæle. Da blev der strøet sand på gulvene, da var der ingen fernis.
Og så var der mælkestuen. Ja der var et stort gulv, der stod jo fadene rundt omkring, og så hver morgen eller om det var om aftenen, så skummede de. Vi kunne jo tage en skummeske, det var sådan en af blik, og den var sådan flad. Der var 3-4 trin ned til bunden, og så var der cementgulv. Der var jo fire alen til loftet fra kælderen. Fadene stod på gulvet, der på det her kolde cementgulv, det var jo udmærket. Og jeg kan også huske, der har været fyret dernede, når det frøs hårdt, for mælken ikke skulle fryse. ,
Sovekammeret, ja der var jo et chartol inde og et bord og en 3-4 stole, det huske jeg ikke bestemt, og så to senge, dobbeltsenge. Da havde vi halm i sengene, da havde vi ikke madrasser. Og der var en kakkelovn. Der var jo sengetøj, de selv havde lavet. På halmen der lå et vår, som de kaldte det, det beskyttede sengetøjet, det dækkede al halmen. Så kom der et par dyner, de havde altid rigeligt med sengetøj, og så to underdyner og så et lagen, og så overdyne og et par langpuder til hovedpude."

• Tillysning beg, 13 Okt. 1867, Storvorde kirke.

• Vielse, 5 Nov. 1867, Storvorde kirke. Ved vielsen er Niels 26 aar, ungkarl og avlskarl hos gårdfæster Christen Christensens enke i Storvorde.
Ved vielsen bor Johanne hos gårdfæster Christen Christensens enke som plejedatter.
Forlovere: brudgommens broder Jens Christian Sørensen, gårdejer i Storvorde og gårdejer Jens Christensen Melgaard ibd.

• Folketælling, 1 Feb. 1870, Clv. 5. Storvorde by og sogn, Aalborg amt. ¹⁶⁸ Niels er gårdbestyrer hos Johannes plejemor, Maren Jensdatter, 78 år og enke. Hun er gårdfæster. Foruden Maren som lever af gården bor også Niels`s kone Johanne der. De har 2 piger - Maren og Christine. Der er ansat 5 tjenestefolk.

• Folketælling, 1 Feb. 1880, Vesterm.v. 36. Storvorde by og sogn, Aalborg amt. ¹⁶⁹ Niels bor på en gaard i Storvorde som benævnes Christensensminde. Han er 39 aar, enkemand, husfader, gaardeier og sognefoged. Han har 6 hjemmeboende børn - Maren 12 aar, Christine 10 aar, Kirsten 9 aar, Søren 7 aar, Jens Vestergaard 4 aar og Jensine Kathrine 3 aar. Maren Jensdatter 88 aar er enke og Husfaderens Plejemoder, som af denne forsørges.
Der er ansat 4 tyender - Niels Mikkelsen 52 aar, Peder Pedersen 22 aar fra Skibsted sogn, Jensine Jensen 21 aar fra Gunderup sogn og Mathilde Amalia Larsen 19 aar fra Ulsted sogn.
Peder Christian Sørensen 9 aar fra Storvorde er Plejebarn. Alle er Lutheranere og tyendet ugifte.
I følge sønnen Johan flyttede familien til Vmv. 36 1873. Se gårdhistorie.