Christen Pedersen [1966]
(-1691)
Maren Nielsdatter [1395]
(Omkr 1626-Før 1693)
Peder Christensen Melgaard [374]

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Ellin Pedersdatter [371]

2. Anna Madsdatter [435]

Peder Christensen Melgaard [374]

  • Født: (ukendt dato), Storvorde By og Sogn, Aalborg Amt
  • Vielse (1): Ellin Pedersdatter [371] 1 Aug. 1686 i Storvorde kirke
  • Vielse (2): Anna Madsdatter [435] (ukendt dato) i Ukendt Sted
  • Død: (ukendt dato), Ukendt Sted
  • Begravet: (ukendt dato), Ukendt Sted

  Notater:

Peder er broder til Birgithe Christensdatter, men om han og Christen er brødre er lidt usikkert.
Der står intet i kirkebøgerne bortset fra, når Peder får børn og er fadder.

  Om Peder:

• Forældre og søskende, Omkr 1650, Sejlflod By og Sogn, Aalborg Amt. 812 Det der har størst interesse er selvfølgelig slægten Melgaard og hvor de har boet. Jeg (Eluf Mikkelsen) regner med at have fundet Peder Christensens forældre og en del af hans søskende. Peder Christensens forældre var uden tvivl Christen Pedersen og Maren Nielsdatter i Sejlflod. De havde et hus her i 1688, men har måske tidligere boet i Storvorde. Christen Pedersen må være død ca. 1691 (ikke fundet) og Maren Nielsdatter (ca. 1626-1693). Ud over Peder Christensen havde parret sikkert børnene:
Christen Christensen ca. 1651-1689 havde gd. i Storvorde
Maren Christensdatter død 1690 i Sejlflod? Havde to uægte børn med to forskellige soldater. Har måske godt kunne lide uniformer.
Birgitte Christensdatter gift 1702 med Søren Nielsen, Egense
Johanne Christensdatter 1661-1706 i Sejlflod, gift med Laurids Christensen Vammen
Niels Christensen Pryns 1665-1718 i Sejlflod, gift med Maren Pedersdatter
Hvis antagelsen er rigtig, ser det ud til at kun Peder Christensen Melgårds broder Christen også har brugt navnet Melgaard, så navnet synes ikke at stammer fra familien. Da Melgaard navnet heller ikke synes at forekomme tidligere i Storvorde, er spørgsmålet hvor brødrene har navnet fra?

• Forhistorie, Før 1688, Storvorde By og Sogn, Aalborg Amt. 812 Disse notater omhandler den gård i Storvorde som Peder Christensen Melgaard fik i fæste og som han i 1709 afstod til en tjenestekarl Anders Pedersen.
Efter Anders Pedersen var det, som du skriver, Søren Larsen og derefter Søren Hansen Bentsen som havde gården. Hvor lå gården? Muligvis matr.nr. 22
Anders Pedersen Melgaards gård er imidlertid den gård som Søren Larsen fæster i 1802 og dermed måske matrikel nr. 24. Gården ser ud til at være udstykket i 1818, hvor ejeren af Klarupgård foretog store omfordeling af fæstegårdenes jorder også i Klarup. Grunden til udstykningen af matr. nr 24 kunne være, at man havde brug for flere husfæstere der så kunne gøre hoveriarbejde på Klarupgård. Under alle omstændigheder ville det være rart at få sikkerhed for om Søren Larsens gård var matr. nr. 24.
Selvom Anders Pedersens gård i så tilfælde ikke lå midt i byen så tyder det på at den har haft navnet Melgaard i begyndelsen af 1700-tallet. Hvorfor skulle Anders Pedersen ellers kalde sig Melgaard?
Anders Pedersens gård tilhørte oprindelig Viborg Domkapitel som ejede den i 1664. Fæsteren af gaarden var præsten hr. Christen Christensen Vorde i Storvorde. Før 1680 må gården imidlertid være kommet under Klarupgård, da en af Klarupgårds kreditorer på det tidspunkt står som ejer. Dens hartkorn var da 4,4,0,0. Præstens søn af samme navn og også præst i Storvorde
er nu fæster af gården. I 1688 bliver gårdens hk ændret til 4,3,1,0
og Peder Christensen er fæster af gården. Han er uden tvivl den Peder Christensen som senere også kalder sig Melgaard og som 1709 overlader gården til Anders Pedersen. Nogle af Peder Christensens børn havde desuden også den daværende præsts hustru som bærer ved dåben. Det tyder på en nær forbindelse til
præstefamilien i Storvorde, Præsten på dette tidspunkt er Mathias Anchersen Mohr, som er præst i tiden 1685 - 1728.
Præstens hustru Anne Pedersdatter dør 2 marts 1718 - 65 aar gl. (0psl 213) Præsten lever da stadig.


• Fæste: Gaarden lå tidl. på Matr. no. 22 (1813-1855), 1688, Vesterm.v. 12. Storvorde by og sogn, Aalborg amt. 669 Peder har ifølge Eluf Mikkelsen fæstet denne gård omkr 1688.
- Se hjemmesiden "Det gamle Storvorde". Denne gård lå på matr. nr. 22.


Ikke Melgaard: 20 Feb. 2014, Storvorde By og Sogn, Aalborg Amt 813

Anders Pedersens gård tilhørte oprindelig Viborg Domkapitel som ejede den i 1664. Fæsteren af gården var præsten hr. Christen Christensen Worde i Storvorde. Før 1680 må gården imidlertid være kommet under Klarupgård, da en af Klarupgårds kreditorer på det tidspunkt står som ejer. Dend Hk. var da 4, 4, 0, 0. Præstens søn af samme navn og også præst i Storvorde er nu fæster af gården. I 1688 bliver gårdens Hk. ændret til 4,3,1,0 og Peder Christensen er fæster af gården. Han er uden tvivl den Peder Christensen som senere også kalder sig Melgaard og som i 1709 overlader gården til Anders Pedersen. Nogle af Peder Christensens børn havde desuden også den daværende præsts hustru som bærer ved dåben. Det tyder på en nær forbindelse til præstefamilien i Storvorde.

Melgaard og ikke Melgaard: 4 Mar. 2014, Storvorde By og Sogn, Aalborg Amt 814

Grundlaget for at Peder Melgaards gård ikke kan være identisk med Melgaard, er ikke bare, at det ikke passer med fæsternes rækkefølge, men også hartkornet for de 2 gårde er forskellig. Melgaard havde et hartkorn på 5, 0, 1, 0, indtil gården blev egaliseret, gjort lige store med de andre gårde i sognet.
I 1664 havde Michel Knudsen et bol på 2 ½ Td. Hk. og Kjeld Pedersen et bol på 3, 2, 2, 6/7.
I 1680 var disse 2 bols Hk. ændret til 2, 2, 0, 0, og 2, 6, 2, 6/7. Michel Knudsen havde nu også overtaget det andet bol. Michel Knudsen har i 1688 stadig de to bol hvis Hk. nu bliver ændret til 5, 0, 1, 0, netop det Hk. som Melgaard har i begyndelsen af 1700 - tallet. Vi må derfor antage at Melgaard i 1600 - tallet bestod af to bol.
Peder Christensen Melgaards gård var, som omtalt, på Hk. 4, 3, 1, 0, indtil den i 1762 - 63 blev egaliseret som de andre gårde. Om gården er det senere matrikel nr. 24 er sansynlig, men ikke bevist endnu. Det kunne være oplagt, at Anders Pedersen begynder at kalde sig Melgaard fordi den gård han overtog efter forgængeren hed sådan. Vi skal dog huske at Peder Christensen Melgaard, foruden en søster Birgitte også havde en broder Christen Christensen Melgaard. Han får børn i 1687 og 1688. Han må derfor være nævnt i martriklen i 1688. Desværre viser det sig at der er 3 personer med det navn i 1688. En af dem havde en gård på Hk. 4, 4, 3, 1, som Chr Højgaard havde i 1756. Gården var oprindelig en halvgård. Den anden halvdel af gården var på Hk. 4, 2, 3, 0, og synes at være den gård som Jens Højgaard var fradød i 1756. Måske tilfældigt, men det var jo deres fader Jens Pedersen Højgaard der fra 1719 havde den gård vi i dag kalder Melgaard. Christen Christensen Melgaard kunne måske også have boet på den gård der kaldtes Melgaard i 1600 - tallet? Den var for øvrigt en af de største gårde i sognet i 1664, da det var Peder Smed der var fæster af helgården.

Peder blev gift med Ellin Pedersdatter [371] [MRIN: 168], datter af Ukendt og Kirsten Nielsdatter [595], 1 Aug. 1686 i Storvorde kirke. (Ellin Pedersdatter [371] blev født omkring 1657 i Storvorde By og Sogn, Aalborg Amt, døde før 1 Apr. 1696 i Vesterm.v. 12. Storvorde by og sogn, Aalborg amt og blev begravet 1 Apr. 1696 i Storvorde Sogns Kirkegård, Aalborg Amt.)

  Om Peder og Ellin:

• Beskæftigelse, Omkr 1686-1696, Vesterm.v. 12. Storvorde by og sogn, Aalborg amt. 808 Ellin overværer ingen trolovelser i perioden fra 1686 til sin død.
------------------------------
1692 er Ellin fadder til Lars Sørensens barn Kirsten (opsl.14).

• Forlovelse, 20 Jun. 1686, Storvorde By og Sogn, Aalborg Amt. D. 20 juni blef Peder Christenson Melgaard og Ellin Pedersdatter i Storvorde trolovede.

• Vielse, 1 Aug. 1686, Storvorde kirke. D. 1 augusti blef bedste Peder Christenson og Ellin Pedersdatter copulerede i Storvorde kirke.



• Bopæl, Før 1709, Vesterm.v. 12. Storvorde by og sogn, Aalborg amt. Dette er stedet hvor Peder højst sandsynligt boede med sin familie.
Billedet er dog fra omkr. 1900. Hvornår denne går er bygget vides ikke.


Peder blev derefter gift med Anna Madsdatter [435] [MRIN: 167] (ukendt dato) i Ukendt Sted. (Anna Madsdatter [435] blev født (ukendt dato) i Ukendt Sted, døde (ukendt dato) i Ukendt Sted og blev begravet (ukendt dato) i Ukendt Sted.)

  Om Peder og Anna:



• Fæstebrev: Afståelse af fæste af gaarden Vestermarksvej 12, 14 Feb. 1709, Sejlflod Mølle, Sejlflod Sogn, Aalborg Amt. 815 På min Hrr: Principals Velædle Seug.r Johan Ad: Clerqve
til Bierbyegaard, hans vegne og gode behag hafner Ieg bort
fæst til Anders Pedersen - senere Melgaard - Barneføed i Romdrup og med
tiente Peder Christensen Melgaard i Storvorde den
gaard ibm: som er melte Peder Christensen for Armod og
Skrøbelig hed skyld til fors.te Anders Pedersen udi ynde
og minde afstooed hafner, herlihen gaard. Mademoiselle
Anna Hedvig d: Clerqve tilhører og det med efterskrefen
Vilchoer gaarden anvenner Anders Pedersen ved
Strax med hvis auling den af Hør og Korn nu findes
med Bester Ploe og Vogne Redskab, med andet den der
om imellem dem og rettede Contract, hvorimod
Anders Pedersen svarer til den Kongl: Restierende Skatter
som samme gaard til datto Resterer fra end som dette
Aars landgilde som Kongl: Skatter som nu er eller
herefter paa bydendes vorder - Resten af brevet læses hos Anders Pedersen Melgaard.


  Parnotater:

Peder og Anna er ikke viet i Storvorde, Sejlflod eller Klarup. Mou går ikke tilbage til 1696 og 97. Ikke viede i Gudum - Lillevorde.
I perioden frem til 1774 er ægteparret ikke døde i Storvorde. De kan muligvis bo på aftægt i et andet sogn.



Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 26 Feb. 2023 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af kjeld.j@stofanet.dk