Mette Nielsdatter [411]

  Dåbsnotater:

Eodem (Dom. Reminic.) døbtes Niels Nørgaards datter Mette.
Festes: Søren Nørgaards Hustrue bar Hende, Erik Sørensens hustru, Peder Pedersen Smed, Rasmus Kondrup, Niels Jensen.

  Dødsnotater:

Dør tilsyneladende i barselseng 7 dage efter fødsel af dødfødt søn.

  Begravelsesnotater:

Dg. 11 July Niels Jespersens hustrue Jordet Gl. 29 Aar.

  Om :

• Moderen introduceret, 4 Apr. 1752, Skibsted Kirke. Eudem (fest. 3. Paschatel) Niels Nørgaards hustru af Skibsted.

Mette blev gift med Niels Jespersen Vestergaard [412] [MRIN: 192], søn af Jesper Søfrensen [1704] og Ane Nielsdatter [1705], 16 Feb. 1776 i Skibsted Kirke. (Niels Jespersen Vestergaard [412] blev født før 25 Mar. 1744 i Skibsted By og Sogn, Aalborg Amt, dåb 25 Mar. 1744 i Skibsted By og Sogn, Aalborg Amt, døde i 1812 i Skibstedbrov. Skibsted by og sogn, Aalborg amt og blev begravet i 1812 i Skibsted Sogns Kirkegård, Aalborg Amt.)

  Om Niels og Mette:

• Forlovelse, 17 Dec. 1775, Skibsted By og Sogn, Aalborg Amt. Dom. 3. Avendt Trolovedes Niels Jespersen og Mette Nielsdatter.

• Vielse, 16 Feb. 1776, Skibsted Kirke. Dg. 16. Febr. Copuleredes Niels Jespersen og Mette Nielsdatter.

• Skifte, 7 Aug. 1781, Skibstedbrov. Skibsted by og sogn, Aalborg amt. ⁸⁷¹ Anno 1781 Dg. 7 Augusti Indfandt sig i
Stærvboen hos Gaardmanden Niels Jespersen
i Schibsted, som Rætte 30te Dag efter hans
afgangne Hustrues Mette Nielsdatter hendes
dødelige afgang paa mien Moders Frue Majorinde
Von Deden til Randrup hendes Veigne Severin
Von Deden fra bemelte Randrup med tiltagne
2 Mænd Naunlig Hans Møldorf, Jens Jensen for
i følge loven at Registere denne Stærvboes Ind=
tægt og udgift og derefter forretageen lovlig
Skifte og Deeling imellem Enke Manden
Niels Jespersen paa den eene og Hands med sin afdøde
Hustrue sammenaulede Børen, nemlig Anne 4 Aar,
Niels 2 Aar, Niels 5 Aar paa den anden side, og
var da tilstede ved denne forrætning EnkeMan=
den forenevnte Niels Jespersen og paa de umyndige veegne som
tilsiuns formynder Deres Moders Broder Jens Nielsen Nørgaard
fra Svanfolch, og er da saaledes forrættet og passeret som
følger nemlig. Men førend nogen Registering og Vurdering
Skedte fremstoed for denne forrætning Enke Manden
Niels Jespersen som til kendegav Skifte Rætten at Stærvboen
var af saa slætte og Maadelige omstændighed, at det ikke
var ham Muelig at tillægge sine Børen nogen Møedrne
arv, men belovede at føde Dem og lade Dem og lære
i Deres Christendom saaledes som han for Gud og Meni=
sker med en goed Samvittighed og kær at ansvare og
des aarsage formode han for at spare ham for om=
kostninger og Videre uleilighed, at ikke nogen
Registering og Vuedering blev foretaget da Stærv=
boens maadelig omstændigheder er saa vel Hosbonden
som alle vedkommende bekiendt med denne Enke=
mandens giorte Declaration var de umyndiges
tilsiens formynder Jens Nielsen Nørgaard i alle
Maader vel fornøyet, da hand var stærvboen saa
nøye bekiendt at han meget vel vidste det ikke
noget kunde blive at arve for de umyndige og der
fore uden videre Omstændigheder tillige med
Enke Manden Niels Jespersen var begierende denne
forrætning saaledes sluttet og til endebragt. dog
paa de Vilkor at saa fremt Faderen Niels Jespersen
indtraade i Nye Ægteskab og Han ved Døden af=
gaar før samme sin Hustrue skal hans efter=
latte Udlevere til Hindes 3 ste Bøern en kvie
og en Hiest og for--sten -- lovedt i alle og ten=
kelige Maader at holde denne Skifte Ret og
alle Ved kommende for dette Skifte Holdelsen
og kræveløes thi blev dette Skifte i følge fore=
staaende Declaration saaledes sluttet og til ende=
bragt, saaledes Pasert bekræftes med Vores Henders
underskrift. Datum ut Supra. -- Deden. Niels Jespersen
Som tilsiyns formynder for de umyndige Jens Nielsen.
Som overværende til Vitterlighed Hans Jens Jensen.

• Hoveri-fortegnelse, 24 Apr. 1800, Randrup Gods, Skibsted sogn, Aalborg Amt. ⁸⁷² Fortegnelse
Over det Hoverie, som af Gaarden No. 6 i Skibsted
Bye /: der beboes af Niels Westergaard :/ bør aarlig
forrettes til Hovedgaarden.
A:
Randrup Hovedgaards Mark, den Jord deraf, som dyrkes
ved Hoverie, bestaar af 383 Tønder, 3 Skpr, Land Geometrisk
Maal a` Tdr. 14000 Qvadrat Alene: Den er inddeelt i Elleve
Vange, eller aars Giøder! altsaa indeholder hver Vang
35 Tønder Land: Den brugges i 5, og ligger ud, eller hviler
i 6 aar; Den drives ved 28 heelgaards Hoverie giørende
Bønder, og tilkommer da bemte Niels Westergaard for
sin Gaard den 28. Deel: Hans Hovmaal bliver altsaa
i hver Vang 10 skp, siger een Tønde og Toe Skæepper Ge=
ometrisk Land eller 17500 -- Alne, som han haver
at fælde, giødske, pløje, saae, harve, rense, høste, op=
binde, riige, røgte, ombinde læsse, hiemføre og
i Gulvene, eller Stakke at henligge, saaledes som
Hoverie= forreningen i dens 2 - 3 - 4 - 5 - 6 og 7 Poster
tydelig forklarer.
B:
Den store Eng, Randrup Kiær kaldet, indeholder
2: 700: 808 Qvadrat Alne, den er Deelt i 28 Hovmaal,
hvoraf denne Gaard tilkommer den 28. Deel, eller
93000 Qvadrat Aln, som denne Fæster lader rense,
slaae, river, opgræsse, hverve eller vende, stakke,
hiemføre, og i Laden eller paa Randerne at
henligge. - Resten af denne Eng slaaes og rives
ved Hosbondens Folk, samt af frie Bonden Rasmus
Michelsen i Lyngbye, men for Resten besørges hiem=
ført Hoverie= Tønderne. De smaae Enge
i Agger Marken kan ey inddeeles til Hov=
maal, de ligger paa 7 forskellige Stæder,
og bierges i fælig naar de udligger til
Høe, deraf tilkommer altsaa denne
Mand at bierge den 28. Deel. - Naar
Baarer udligges til Høe, da slaar og
bierger denne Mand sin Hovmaal, ligesom
Een af de andre; Saa foreeningens 8. Post
C:
Om dette Hovmaals Arbejde ved Korn Avlet og Høe bier=
gingen meldes videre i Hoveri foreeningens 10. Post, Saaledes
forstaaende til Hovmaal paa Agger og Eng henhørende
Hoverie lader enhver Hoverie Pligtig, hver til sin
Hovmaal /: uden hensigt til bestemte Pløje - Spænd og Gang=
Dage:/ efter tilsigelse forretter saa forsvarlig, som
han vel bekiend være; Da arbejdet i anden Fall
skal bedømmes af uvillige Mænd, som vælges af
begge Parter: Og da dette Arbejde saa meget kom=
mer an paa Arbejdernes flid, og Vejrligets med=
holdenhed, saa kan samme ej saa nøje til Dage be=
stemmes: Dog! naar Arbejderne kommer i
rette Tiid om Morgenen, arbejder forsvarlig i
lovbefalet Tid, og Vejrliget nogenlunde vil pas=
se haaber jeg at kunde komme ud med følgende
Dage Nemlig;
Pløje Dage 10 aarlig, Harve Dage 12, til Sæden at udføre,
udsaae, og Beholdningen hiemføre ligesaa aarl: ½ Sp: og 2½ Gg Dage
Til Giødning at Blande aarlig fra hver 3 Sp: og 3 Gg Dage
Giødningen at udføre, samt sprede med videre aarl: 7 Sp: og 7 Gg Dage
Til Markens og Engenes Rensning aarl. fra hver ½ Sp: og Gg. Dag
Til Korn Høsten og hvad dertil hører fra hver aarl: 3Sp: og 22 Gg. Dage
Til Høe Bierning aarl. fra hver 3 Sp: og 20 Gg. Dage
Alt øvrigt Hoverie /: uden for Hovmaal :/ bliver for
hver heel Gaard Hoverie pligtig, og altsaa og for
denne Fæstere, efter forordningen - Saaledes:
1:
Med Kornets Tærskning og videre dertil hørende Sp D: Ggdage.
forholder efter den med Godset indgaaede Contract
af 21. Aug: 1797, hvorefter, af enhver heel Gaard
svares aarlig i Tærske Penge 3rd, 2m, og derforuden
afgives aarl:
a. Til at tærske Sæde Rug fra hver 2 Gg. Dage
b. Til at rense Kornet m. v. aarl: fra hver 13 - 14 Gg. Dage.
2:
Til Mark Digernes og Hegnets vedligeholdelse aarl: 2 Gg. Dage
3:
At føre Kornet til Aalborg eller lige Vej, dertil
er bestemt 8. Reiser aarl: for hver Mand, hvoraf de
4re før Kyndelmisse ere ansadt for 2 Spænd Dage have,
og de 4 efter den Tid til een Spænd Dag hver - altsaa - 12 Sp.D.
4:
Til at hente og føre til Randrup, 30 a` 40 Td? Sæde Rug
fra Niibe eller Hobroe Markeder, de halve af Hov=
Bønderne et Aar, og de andre det andet Aar, hver
Rejse ansadt til 2 Spænddage og altsaa for hver aarl: 1 Sp. D.
5:
At hente og føre Materialer til Hovedgaardens
Reperation fra Aalborg eller lige Vej, een Rejse
aarl: altid i de Lange, altsaa ansadt for hver 1 Sp. D.
6:
Feede Vahrer, saasom Smør, Ost, Lam, Etc at føre
til Aalborg eller lige Vey aarl: 1½ Rejse af hver
Mand, som og altid skal blive i de Lange Dage 1½ Sp. D.
7:
Til Hovedgaardens Reparaton paa Tække, Muur
Arbejde m: v: for hver ansadt aarl: 1 Sp. D. 2 Gg: Dage
8:
Til Vandstædernes Rensning kan behøves
hver andet Aar fra hver Een Sp: og 1 Gg. D: altsaa aarl: ½ Sp: og ½ Gg.D.
9:
Til Korn Hessens Indførsel og Halm af Laden
at lade udflytte og sætte i Stak, naar samme haves aarl: 1 Gg. D.
10:
Til at rense Laden, samt at giøre -aand
til Kornet aarl: af hver Hoverie Gaard 1 Gg: D.
11:
Til Ildningsbrand fra Fræer Moese og Heede
a. Hver heel Gaard, følgelig ogsaa denne
fæstere, lader der aarl: i det ringeste skiære,
udbære, sætte, reyse, skrue og føre til Ran=
drup 8 Læss Skudtørv, hvortil ansat 8 Sp. D. og 5 Gg: D.
b. Han lader liigesaa i bemte Fræer Heede
aarl: bierge og til Randrup føre 3 Læss
Lyng, hvortil er ansadt 3 Sp. D. og 3 Gg. D.
NB: Hver Læss Tørv skal holde 400 Stk, og
hver Tørv, naar den er tør, holde
9 Tom i Længden, 6 Tom i Breden og 3 Tom
i Tykkelsen.
NB: Hver Læss Lyng skal være 5 Alne lang
2½ Al: breb og 1½ Al: høy fra Skearet og til Stangen.
12:
Til at Skove og føre til Randrup GavningsTræe og
Brænde fra nærmeste Skov, hvor saadan kan faaes for Penge aarl: 1Spd. 1 Ggd.
13:
Og endelig naar Eyer eller Forpagter flytter fra Gaarden 4 Spd.
Nota 1.
Hvad der skal ansees for et Læsss, og Een Dags Arbejde!
Eet Læss skal være Rug 3 Td, Byg 3 Td, 4 Skp, haver 4 Tønder!
Lamme 10 Stke, Smør, Oste, Flesk og alle andre Vahre, som
hentes efter Vægt, et Læss 1½ a´ 2 Sku: Tagsteene 150 stk
Muursteene 100 stk; I alle andre Tilfælde hvad
der efter Vahrenes og Vejenes Beskafenhed kan
være billig og Taalelig for Bonden.
Det ansees for een Dags arbejde med Plougen at fælde
eller ligge i grøn Land, 7 Skp eller 12250 --- Alne,
I aaben Land at Pløje 10 Skp eller 17500 Qvadrat Alne
Een Harve skal om Dagen afharve 10500 --- Alne
Een Karl skal een Dag afmeye Kornet paa 14000 --- Alne
og et Hovbud opbinde samme.
Een Karl skal daglig i Engen afslaae Grøden paa 18000 --- Alne
men paa B------ afslaae den paa 14000 --- Alne
Een Karl skal daglig skiære 1600 skp Skudtørv
og et Hovbud daglig udbære og sætte samme.
Eet Hovbud skal daglig reyse og skrue et Dobbelt antall
med alt øvrigt Arbeyde, samt efter Omstændighederne
ey kan ---------mes bliver --- forhold efetr den
allernaadigste forordning af 25 Marty 1791
Dens 5 -Sth.
Nota 2. Hvormeget Arbejde uggentlig maa fordres!
I Pløjr Tiden 2 Pløje og 2 Harve Dage, forstaae hver
Mand med 2. Harver: Derforuden brugges i de
samme Ugger der pløjes og harves, de fornødne
Spænddage til at udføre Sæden, og Gang Dage
til at udsaae samme.
I Møg Agnings Tiden 4 Spænd og 4 Gang Dage uggentlig
I Korn Høsten og Høebierningen 3 Spænd og 8 Gg.D: uggentlig
Ved Ildebrændsel at bierge 4 Spænd og 4 Gang D: ugentlig
I den øvrige Aarsens Tid 2 Spænd og 2 Gang D: ugentlig.
At denne fortegnelse er et rigtig Udtag af
Hoverie=foreningen ratificeret den 24 Marty 1746.
Det bevidnes under min Haand og Segl.
Randrup 24 April 1800.