Kristian Gade [192]
Else Marie Jensen Melgaard [29]
(1895-1967)
Aron Lundgreen Johansen [74]
(1911-1993)
Kristine Gade [31]
(1914-2007)

Skoleelev Søren Johannes Melgaard Johansen [75]
(1941-1952)

 

Familie

Skoleelev Søren Johannes Melgaard Johansen [75]

  • Født: 24 Jan. 1941, Sygehuset Ringsted
  • Dåb: 30 Mar. 1941, Vetterslev Kirke
  • Død: 10 Sep. 1952, Amtsvejen Ringsted - Næstved umiddelbart syd for Høm by, Høm sogn, Sorø Am at age 11
  • Begravet: 13 Sep. 1952, Vetterslev Sogns Kirkegård, Sorø Amt

  Dåbsnotater:

Af sognepræst Asger Fredsted.
Faddere: Barnets moder, parcellist Søren Davidsen og hustru Else Marie Jensen født Melgaard af Tybjerg sogn, montør Johannes Vilhelm Johansen, Egebjerg, Falster.

  Dødsnotater:

Søren dør ved en trafikulykke 11 år gammel.

  Begravelsesnotater:

Han begraves af sognepræst Edv. Nielsen.

  Om Søren:

• Trafikulykke, 10 Sep. 1952, Vetterslev-Høm. Artikel fra avis i Ringsted onsdag d 10 sep. 1952.

" 13-ÅRIG DRENG BILDRÆBT PÅ VEJ TIL SKOLE:
- Svingede på cykle ud foran lastbil på landevejen mellem Vetterslev og Høm-.
På landevejen mellem Vetterslev og Høm skete i morges ved halv otte tiden en frygtelig færdselsulykke, hvorved den 13- årige skoleelev Søren Johansen, søn af parcl. Aron Johansen, Vetterslev Skovmark mistede livet. Søren var sammen med en kammerat på vej til skole i Ringsted på cykle. De to drenge kørte og talte sammen, og Søren der kørte yderst på vejen, morede sig så meget over et eller andet, at han mistede herredømmet over cyklen og slog et sving ud på vejen. I det samme kom en lastbil fra Odense Godstransport, ført af chauffør Jørgen Johansen, Frederiksgade 68, Odense, kørende bag fra, og Søren blev ramt i hovedet af vognens højre afvisningsvinge.
Straks da chauffør Johansen så Sørens uventede manøvre, bremsede han kraftigt op, men hans vogn var allerede så tæt på drengene at en påkørsel var uundgåelig. Lastbilen er højrestyret, og chaufføren har haft de bedste oversigtsforhold. Han havde netop passeret en holdende mælkebil og farten var derfor ret ringe. Jørgen Johansen fik et slemt chok ved ulykken og kunne først afhøres nogle timer senere.
EN FLINK DRENG
Søren fik ved sammenstødet hovedet knust og var død på stedet. Han blev i Zonens ambulance kørt til Ringsted Sygehus.
Sørens død har naturligvis ramt hjemmet i Vetterslev Skovmark uendelig hårdt. Aron Johansen og hustru havde for nogle år siden, mens Johansen arbejdede som fodermester på godset Sørup, den store sorg at miste et lille barn, der døde i ambulancen på vej til hospitalet. For 3-4 år siden købte ægteparret parcelliststedet i Vetterslev Skovmark, og det var et sjældent harmonisk familieliv, der levedes her. Under disse omstændigheder føles tabet af en kær søn dobbelt hårdt, men midt i sorgen har Hr. og Fru Johansen den trøst at have en lille dreng på 4 år.
Søren har fået det bedste skudsmål blandt folk på egnen, han var en god og flink dreng, der altid var villig til at gøre andre en tjeneste, og som med sit lyse smil og venlige sind vandt sig venner overalt, hvor han kom frem. Stor medfølelse samlede sig i formiddagstimerne om det hårdt ramte hjem.
MINDET PÅ RINGSTED SKOLE.
På Ringsted borgerskole, hvor Søren var en afholdt og flink elev, gik flaget på halv straks da det sørgelige budskab nåede skolen i morges. Skoleinspektør S. P. Jensen talte i morges til Sørens klassekammerater, der dybt grebne havde modtaget meddelelsen, Skoleinspektøren udtalte smukke mindeord over Søren, som skildredes som en flittig og dygtig elev og en god kammerat.





Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 26 Feb. 2023 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af kjeld.j@stofanet.dk